Fitness tendenser: Først med det sidste?

Hvert år udgiver organisationen ACSM, American College of Sports Medicine, resultaterne af deres undersøgelse Worldwide Survey of Fitness Trends:
En Top 20 over fitnesstendenser for det kommende år.

Hvad kan man som fitnesscenterleder i Danmark bruge en international trendliste til? Til at blive klogere på hvad der rører sig på markedet, hvad der måske bliver den næste bølge eller hvad der fortsat ligger som en stabil succes i branchen.

The F list

Selvom træning er konge i fitnesscenteret, er det tekniske, udstyret, næsten lige så vigtigt, for nogen endda vigtigere …
Både personale og medlemmer oplever kvalitet, når de føler at centeret har fingeren på pulsen og tilbyder nyt udstyr som hitter i medierne (eller hos konkurrenter).

Som centerleder fryser blodet måske til is i årerne ved tanken om at skulle investere i nye maskiner og redskaber igen og igen og igen. Heldigvis er de nye – reelt gamle – trends meget prisbillige og kræver med enkelte undtagelser kun ganske begrænsede investeringer.

 

Top 20 Fitness Træningstendenser 2018 (2017 i parentes)

1. Høj-intensiv intervaltræning, HIIT (3)
2. Holdtræning (6)
3. Wearable technology, wearables (1)
4. Kropsvægttræning (2)
5. Styrketræning (5)
6. Uddannede, certificerede og erfarne fitness professionelle (4)
7. Yoga (8)
8. Personlig træning (9)
9. Fitnessprogrammer for ældre (11)
10. Funktionel fitness (12)
11. Træning og vægttab (10)
12. Exercise is Medicine (7)
13. Personlig træning for hold (14)
14. Udendørs aktiviteter (13)
15. Smidighed og mobility rollers (20)
16. Licenser for fitness professionelle (ny)
17. Circuit træning (19)
18. Wellness coaching (15)
19. Core træning (tilbage på listen, ude i 2017)
20. Sports specifik træning (tilbage på listen, ude i 2017)

 

Her følger udvalgte eksempler på, hvordan man i fitnesscenteret kan være med helt fremme uden at det koster spidsen af en jetjager.

1. Høj-intensiv interval træning

High-intensity interval training, HIIT, har ligget i Top 3 de sidste fire år og med god grund: Intervaltræning er sundt, effektivt og særdeles populært. Det, at træningen er kortvarig, fx kortere ophold på cardiomaskinerne, er en gevinst for både centret og kunderne.

Det særligt favorable for fitnesscenterejere er, at man kan reklamere med intervaltræning næsten uden at skulle røre en finger: Det handler om at vise kunderne, hvordan de på det eksisterende kredsløbsudstyr trykker på de rigtige knapper, så de finder intervaltræningen.

Vil man gøre lidt mere ved det, kan man til individuel HIIT cardiotræning fx via ExorLive udforme personlige intervalprogrammer inspireret af de nyeste tendenser. Man kan også lave HIIT hold enten i holdsalen eller som udendørstræning. Mulighederne er mange og de er næsten gratis.

2. Holdtræning

ACSM definerer holdtræning, group training eller group exercise, som bevidst designet træning med (motiverende) instruktion for hold med fem eller flere deltagere.
(Personlig træning for små hold beskriver ACSM som træning for typisk 2-4).

Holdtræning er egentlig ikke en fitnessform, men snarere en metode, som også hører sammen med mange af de andre trends, men det er værd at bemærke at holdtræning ligger som nummer 2. Det hænger sammen med, at træning på hold sammen med andre har vist sig at øge vedholdenheden, læs: Forbedrer retention!

Det er både godt og skidt. Holdtræning er fordelagtigt, men også en udfordring; det sidste opleves af de fleste centerledere og træningsansvarlige, der skal forsøge at lave en succesfuld plan, der kører stabilt og tilgodeser flest mulige kundeønsker …

Hvad gør man, hvis man som ejerleder gerne vil have hold på planen, men mangler de kreative instruktører, der normalt kræves for at skabe attraktive puls og danse hold?
Man kan skele til trend nummer 17, circuit træning, og trend nummer 7, yoga.

Cirkeltræning har været populært siden 60’erne og kan udføres med maskiner, frie vægte, småredskaber og kropsvægt. Ergo kan man stable et fornuftigt ’circuit’ på benene ved hjælp af udvalgte dele af det forhåndenværende udstyr (og eventuelt et eller to helt nye redskaber) og en instruktør (styrketræningsinstruktør?), som kan holde tiden og holde deltagerne i gang. En hastigt voksende dansk kæde har vist, at 2 x 12 minutters cirkeltræning er et i særklasse solidt hit hos travle danskere.

Yoga handler om mere end at holde tiden og kan potentielt være dyrt, hvis man skal sende en instruktør på kursus. I øjeblikket uddannes der dog mange yogalærere og det kunne være en win-win situation for både center og yogalæreren at tilbyde et eller flere hold med denne træningsform, der har været populær i mere 2000 år og i øjeblikket mere end nogensinde, ikke bare i specialiserede yogacentre, men også fitnesscentre.

Der findes i øvrigt mange slags yoga, så selvom centeret ikke har lokaler, udstyr eller instruktør til de mest avancerede stilarter, findes der nyere former, der er velegnede til at få tag i kunder, der efterspørger mere mindful motion.
Mobility eller smidighed, der handler om bedre bevægelighed, er desuden en selvstændig trend (nummer 15), som derved også adresseres.

3. Wearables (wearable technology)

Wearables er endnu et ikke-dansk udtryk for et (fitness) fænomen og det klinger også bedre end det danske ”kropsbåren teknologi”. Hvad handler det om?

Bærbart måleudstyr som pulsmålere, fittrackere og lignende, i armbånd, briller med mere. I dag har hver sjette amerikaner en fitness tracker og mon ikke det er nogenlunde det samme i Danmark.

Hvad betyder det for fitnesscentre? Aktuelt betyder det endnu ikke det store: Kunderne anvender og aflæser deres egne pulsure, fitness trackere og apps. Vil man som fitnesscenter adskille sig, handler det lige nu om, at have tilstrækkelig teknisk og faglig viden til at hjælpe kunderne med at anvende deres målere rigtigt og tolke resultaterne rigtigt. Det vil gøre en forskel.

I den meget nære fremtid vil det dog blive mere almindeligt at kundernes wearables forbindes og interagerer med fitnesscentres udstyr og kundesystemer. Og det vil kræve særlige investeringer og viden – med mindre man reklamerer med ’no mirrors, no machines, just results’ …

ACSM konstaterede i øvrigt forrige år, at der ser ud til at back to basics filosofien er ved at forsvinde. Mon dog? Low tech workouts og kropsvægttræning er stadig meget udbredt.

4. Kropsvægttræning

Kropsvægttræning kom først på listen i 2013 (som nr. 3) og var på førstepladsen i 2015, andenpladsen forrige år og sidste år.

Selvom kropsvægttræning først sent blev defineret som trend, har det været del af styrketræning i århundreder. Moderne indpakning og smarte koncepter og andre navne – såsom calisthenics (et gammelt navn) – har øget populariteten hos alle målgrupper.

Typisk kropsvægttræning involverer ingen eller minimal brug af udstyr; det er billig og effektiv træning og omfatter langt mere end bare planker, push-up og pull-up. Der er et væld af muligheder fx med slyngetræning (TRX-træning).

5. Styrketræning

Styrketræning fortsætter sin sejrsgang i toppen af trendlisten år efter år. Heldigt eftersom det er fitnesscentres kerneydelse.

I Danmark er styrketræning den mest populære motionsaktivitet blandt voksne danskere (Idan, 2016). I dag træner både mænd og kvinde i alle aldre med vægte. Både raske og syge med stabile kroniske sygdomme, som især bruger vægttræning til at udvikle eller vedligeholde styrken.

Det er branchens held, at stadigt mere forskning viser at styrketræning er både sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og velegnet for stort set alle målgrupper, og at medierne ofte sætter fokus på dette.

Alligevel kan fitnessansvarlige ikke læne sig tilbage og regne med at styrketrænings-butikken passer sig selv; at kunderne bare bliver ved med at strømme ind.
Der skal løbende produktudvikles.

På teknik-siden: Er det ikke økonomisk muligt at udskifte store dele af maskinparken, når der kommer nyheder, kan der måske investeres i udvalgte småredskaber, der giver mange ekstra træningsmuligheder inde såvel som ude fx medicinbolde, skumruller, sjippetove, vippebrædder, køller, kettlebells eller måtter.

På trænings-siden: Personlig træning på små hold (trend nummer 13) er en gave til fitness, kunder såvel som udbydere: Her kan kunderne dyrke fitness sammen med (næsten) personlig instruktion med de fleste af fordelene fra holdtræning – inklusive øget vedholdenhed. Og faktisk kræver det ikke engang en personlig træner: Den form for organisering af træningen kan også foregå med en dygtig fitness instruktør eller holdinstruktør.

Se nye muligheder

Penge er ikke alt, men de hjælper. Også i fitnesscenteret. Alligevel kan man i mange tilfælde komme langt og i visse tilfælde skabe solide succeser med en begrænset indsats tidsmæssigt og økonomisk. Undersøg hvad kunderne efterspørger og opfyld deres ønsker med egne kreative, lokale løsninger og specialprogrammer.

Forfatter: Marina Aagaard