Af Marina Aagaard, foredragsholder og kursusinstruktør

American College of Sports Medicine, ACSM, verdens største organisation for træningsfysiologer og læger, udgiver retningslinjer for træning på basis af den bestående forskning. De har netop udgivet deres Worldwide Survey of Fitness Trends, nu for 2020.

Trendlisten er interessant og relevant læsning for fitnesscenter ejere og ledere. Mange kunder efterspørger varierede tilbud og populære aktiviteter – som de kan læse om i træningsblade som I form og Aktiv træning – og selvom listen er udarbejdet i USA, er den baseret på internationale tendenser, der også er aktuelle for danske fitnesscentre, der er relativt hurtige til at implementere nye tendenser.

Undersøgelsen, der er gennemført for 14. gang, blev sendt online til 56.746 fitness fagfolk over hele verden og blev besvaret af i alt 3037, en svarrate på 6 %, hvilket lyder af meget lidt, men må vurderes som en rimeligt god respons.

Der var 39 mulige trends udvalgt af staben hos ACSM’s Health & Fitness Journal®. Heraf blev de 20 valgt, rangeret og udgivet i starten af november måned.

Svarene er modtaget fra stort set alle kontinenter og omfatter lande som Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Japan, Indien, Italien, Rusland, Singapore, Taiwan, Storbritannien  og USA.

Her er ACSM’s Top 20 fitness tendenser for 2020.

Top 20 Fitness Trends 2020

  1. Wearable technology, wearables
  2. High-intensity interval training
  3. Holdtræning
  4. Træning med frie vægte
  5. Personlig træning
  6. Exercise is medicine
  7. Kropsvægttræning
  8. Fitnessprogrammer for ældre
  9. Sundhed og wellness coaching
  10. Ansætte certificerede fitness professionelle
  11. Træning og vægttab
  12. Funktionel fitness træning
  13. Udendørs aktiviteter
  14. Yoga
  15. Licens for fitness profesionelle
  16. Livsstil medicin
  17. Circuit training, cirkeltræning
  18. Arbejdsplads sundhed og wellness
  19. Resultatmåling/testning
  20. Børn og træning

Top 3 på listen er de samme som sidste år. Wearables er stadigvæk nummer 1, mens HIIT og holdtræning har byttet plads. Alle tre store trends, der har vist sig solide og aktuelle tendenser i dansk fitnessregi i år og næste år – og måske kommende år.

Wearables (wearable technology)

Wearable technology – kropsbåren teknologi – er igen nr. 1 trend som det har været siden 2016 (den eneste undtagelse var et drop til nr. 3 i 2018) og inkluderer fitness trackere, smart watches, pulsmålere og GPS tracking enheder.

Wearables omfatter blandt andet fitness og aktivitetstrackere som dem, der produceres af Fitbit, Samsung Gear Fit2, Misfit, Garmin og Apple. Disse enheder kan måle puls, kalorier, siddetid, og meget mere. Selvom der var nogen debat om nøjagtigheden, ser det ud som om disse problemer er blevet løst tilfredsstillende. Wearables er anslået til at være en 95 USD milliard-industri.

ACSM konstaterede forrige år, at det ser ud som om back to basics filosofien er ved at forsvinde. Og nogen danske centerledere og fitnessprofessionelle udtrykker en vis frygt for, at teknologien måske kan gøre trænere og træningsvejledning irrelevant. Men det er der ikke noget, der tyder på.

Først og fremmest er den menneskelig faktor og viden om bagvedliggende træningsprincipper afgørende. Desuden er wearables i øjeblikket ’bare’ en teknologi, der understøtter de vante træningsformer. Low tech workouts som CrossFit fortsætter med at være populære og lever fint side om side med hi tech gadgets, når danskerne træner.

  1. Høj-intensiv interval træning

Disse træningsprogrammer involverer typisk korte udbrud af høj-intensiv træning efterfulgt af en kort pauseperiode. Trods advarsler fra nogle brancheeksperter, om potentielt øgede skadesrater ved HIIT, har denne form for træning været populær i de seneste 10 år i træningscentre over hele verden.

Selvom der er adskillige kommercielle center varianter af HIIT, lægger de næsten alle vægt på høje intensiteter (over 90 %) af maksimum under segmenter med øget intensitet efterfulgt af perioder med pause og restitution:

High-intensity interval training, HIIT, består af korte arbejdsperioder med høj-intensiv træning efterfulgt af korte (aktive) pauseperioder og varer typisk under 30 minutter. 2-3 træningspas per uge.

Den gode nyhed er dog, at ’almindelig’ interval træning med moderat høj intensitet har de mange af de samme fordele som HIIT, men kan tilpasses mange flere målgrupper inklusive børn, seniorer og overvægtige samt personer med risiko for diabetes.
Der er et utal af muligheder for interval træning inde eller ude og med kropsvægt, redskaber eller maskiner.

  1. Holdtræning

Holdtræning, group training eller group exercise, defineres i undersøgelsen som flere end fem deltagere (tidligere var det fra 5 og op). Holdinstruktører underviser, leder, og motiverer individer igennem bevidst designede større in-person (live) træning hold klasser med ½ eller 1 times bevægelse.

Holdtræning er designet til at være effektive, motiverende træningspas for deltagere på flere  forskellige niveauer, ledet af instruktører, der underviser i mange former og redskaber, fra cardio-baserede hold og indoor cycling til danse-baserede og step hold.

Hold træningsprogrammer har eksisteret længe og har været en potentiel verdensomspændende trend siden undersøgelsen først blev skabt. Det var dog først i 2017, at holdtræning kom på Top 20 listen – det var først da, at ACSM besluttede sig for at tilføje denne ’organisationsform’ til listen. Siden har holdtræning bevæget sig opad og i år altså en plads ned til nr. 3.

Holdtræning har reelt været med siden listens start gemt under andre trends; ACSM nævner selv klasser som aerobics, indoor cycling og [fitness] dans. Holdtræning skal ses som en generel trend rettet (større) hold ikke specialhold som Zumba og andre dansehold.

Holdtræning dækker alle former for træning for små eller store hold med instruktion; styrketræning, konditionstræning, balancetræning og smidighedstræning.
Cirkeltræning – der også er på trendlisten – er en effektiv og tidseffektiv metode, som relativt nemt kan implementeres med stor succes.

Personlig træning for små hold beskriver ACSM som træning for typisk 2-5. Small broup personal training har været en Top 20 fitness trend i de senere år, men er væk fra listen i år. Det kan skyldes, at der skal være plads til andre trens – og at det anses som ’personlig træning’.

Selvom small group personal training ofte forbindes med styrketræning og funktionel træning, kan den model med fordel bruges til mange former for træning, fordi den kombinerer den tætte kontakt i personlig træning med samværet med andre og øget vedholdenhed som det ses i holdtræning.

Hvad nu?

Viden om, hvad der rører sig inden for fitness, næste års tendenser, kan forhåbentlig give inspiration og danne fundament for udvikling og finpudsning af fitnesscenterets bestående aktiviteter.

Flere af aktiviteterne kræver ingen særlige investeringer økonomisk eller tidsmæssigt, kun opmærksomhed og vilje til at prøve noget nyt – måske ikke på en gang, men implementeret i små bidder i den kommende tid.

Tilmeld nyhedsbrev